Skrevet den: 06/03/2023
Det klassiske folkevognsrugbrød er tilbage på de danske veje. Folkevognen, der prægede de danske veje tilbage i 50’erne er nu vendt tilbage i en grøn version og er allerede blevet kåret til Årets Bil i 2023. Med dens letgenkendelige retrodesign vil den med sikkerhed vække glæde og nostalgi hos de fleste bilentusiaster, men hvad kan den egentlig, når hypen har lagt sig?
Volkswagen har med deres nyeste elbil, vækket bilromantikernes nostalgi-hjerter. ID. Buzz er ligesom sin forgænger baghjulstrukket og har det klassiske folkevognsrugbrøds-look. Tiden har rykket sig og det har den nye ID. Buzz bestemt også. I modsætning sin forgænger er den eldrevet og proppet med moderne teknologi. Den nye ID. Buzz indeholder bl.a. Apple CarPlay, Android Auto, vognbaneassistent, bakkamera og meget mere.
Den nye ID. Buzz er spækket med nostalgi, men VW stopper ikke her. For 35.000 kr. ekstra, har man mulighed for at få den leveret med tofarvet lak, hvor den hvide topfarve kombineres med enten gul, blå, rød eller grøn.
Vores ID. Buzz er hvid og blå og interiøret er afstemt med dette.
ID. Buzz er et fantastisk køretøj, men skal man gå efter håret i suppen, må det være at den kun fås med én slags batteristørrelse 82 kWh, hvoraf 77 kWh er den faktiske kapacitet til rådighed. Dette burde officielt give 409 km rækkevidde, men var dog et stykke fra i FDM’s test.
Heldigvis har VW forsynet den med ganske fin ladeeffekt. Med en opladning på 30 minutter kan bilens rækkevidde forlænges med 200-250 km.
Én af grundene til at rækkevidden ikke er den største skyldes naturligvis bilens størrelse. Størrelsen har dog også sine fordele, hvilket kommer til udtryk ved dens fantastiske pladsforhold, hvilket gør den super praktisk.
Bagrummet, der kan tilgås med elbagklap, er særdeles stort og bagsæderne har plads til 3 passagerer der er meget nemme at komme til med de elektriske skydedøre. Forsæderne i vores model er el-justerbare og har indbygget massage. Kabinen er bl.a. udstyret med kopholder og en relativt stor skærm.
Hvis man skulle tro, at de knap 2,5 ton, samt størrelsen på dette retro-vidunder skulle have konsekvenser for køreglæden, så tro om igen. På trods af størrelse og vægt, ligger den fantastisk i svingene.
Den nye ID. Buzz har bestemt sine fordele og vil være letgenkendelig på vejene. Den har fedt udstyr, retro-design, godt vejgreb og meget andet. Den er perfekt til særligt børnefamilier. Dog gør efterspørgslen og prisen den mindre tilgængelig. Hos Green Garage, er vores model næsten spritny og har næsten ingen km på bagen. Sukker du efter en ID. Buzz, men er prisen lige i overkanten, kan vi anbefale vores Skoda Enyaq iV.
Er du nysgerrig på hvad en elbil kan, men er du ikke helt sikker på om det er noget for dig? Kom forbi til en uforpligtigende samtale og prøvekørsel. Så kan vi tale om dine behov og finde den bedste løsning til dig.