fbpx BMW i4 M50 minimalt aftryk, maksimal komfort - Green garage

BMW i4 M50 minimalt aftryk, maksimal komfort

Skrevet den: 25/04/2023

BMW lancerede sidste år deres BMW i4 M50. Vi har netop fået en af disse fantastiske modeller hjem, samt prøvet kræfter med den og den er en fornøjelse at køre i. BMW har haft fokus på at skabe en bil der har komfort, fart og hestekræfter.

BMW skifter retning

BMW har i mange år været kendt for deres fokus på køreglæde og her skuffer BMW i4 M50 ikke. Dog ser det ud til at deres opmærksomhed bevæger sig fra køredynamikken over til et mere komfortbaseret fokus. BMW i4 M50 er noget tungere end diesel og benzin-alternativet, dog gør luftaffjedringen den utrolig komfortabel.

Hurtig, men langt på en opladning

Et vigtigt spørgsmål, som alle der er på udkig efter en elbil altid spørger om, er rækkevidden. Her brillierer BMW i4 M50 endnu engang. Med dens officielle rækkevidde på 510 km, kan selv de mest inkarnerede pendlere læne sig tilbage og nyde komforten med vished om at der rigeligt strøm i tanken.

Farten, hestekræfterne og udstyret

Der er hverken sparet på fart, hestekræfter eller udstyr.

Elbiler føles ofte hurtige grundet deres acceleration og her er BMW i4 M50 ingen undtagelse. Den kan accelerere fra 0-100 på under 4 sekunder. Vi prøver lige igen under 4 sekunder (!) Ydermere har den med sine 544 hestekræfter en topfart på 225 km/t.
Dette frister selv den mest forsigtige bilist, til en tur ud på nærmeste racerbane og vi kan sagtens forstå det. Men når man har kørt tilpas på racerbane og endnu engang vender tilbage til vejene, vil det endnu engang være komforten der for alvor skinne igennem.

Udstyret på denne model er der heller ikke sparet på. Her kan bl.a. nævnes adaptiv fartpilot, elektrisk trækkrog (1.600 kg), elektrisk soltag, M-sport bremser, Harman Kardon lydanlæg, Head-up display, ambientbelysning og meget mere.

Se alt udstyret, flere billeder og book din prøvetur allerede i dag.

https://www.greengarage.dk/biler/bil/?9000659