fbpx Er du vores nye grønne salgstrainee? - Green garage

Er du vores nye grønne salgstrainee?

Skrevet: 27/06/2022

Har du lyst til at blive oplært i god kundeservice, rådgivning og salg, så er stillingen som salgstrainee, i en af Danmarks grønneste bilvirksomheder, måske det oplagte og fremtidsorienterede valg for dig. 

Vi forventer, at du har afsluttet HHX eller tilsvarende uddannelse, evt. med handelsrelevant overbygning, og er nu ved at planlægge din karriere. Du er motiveret for et udadvendt job, hvor du kan bruge dit engagement og talent til at skabe begejstring og tilfredse kunder. Desuden, ser vi gerne, at du finder det værdifuldt at hjælpe kunder til at blive en del af den grønne agenda. 

Er du helt grøn i salg, så skal vi nok udvikle dit potentiale til at sælge grønne biler!

Hos Green Garage beskæftiger vi os med salg- og leasing af elektriske biler. Vi er 100% mærkeneutrale og vores håndplukkede portefølje af biler købes af kontakter fra hele Europa. Missionen er enkel; vi vil elektrificere den danske bilpark.

Som salgstrainee hos Green Garage vil du komme på et 2-årigt uddannelsesforløb, hvor både dine praktiske og teoretiske færdigheder bliver styrket. Uddannelsen tager specifikt udgangspunkt i salg af biler, og vil gennem 7 skolemoduler fordelt over 12 måneder, berige dig med viden om alt fra værdibaseret salg til salgspsykologien bag enhver handel.

Den praktiske del af uddannelsen vil til hverdag foregå på vores adresse i Birkerød, hvor du også vil have kontor. Her vil du indgå i et team med 3-4 kollegaer i salgsafdelingen. Uddannelsesforløbet vil give dig et fuldt indblik i virksomhedens salgsproces, herunder på områder som markedsføring og den kunderådgivning, som er helt essentiel for Green Garage.

Dine primære ansvarsområder og hverdagsopgaver vil være:

  • Kundehåndtering
  • Salgskoordinering 
  • Bilafleveringer 
  • Kundeoplevelser

Ansøgningerne sendes til Frederik Bøttcher på mailadresse fb@greengarage.dk

– så tager vi fat i dig, for en videre dialog. Tjek os også gerne ud her på hjemmesiden.

Vi glæder os til at høre fra dig!